Her får du sidste nyt fra Flere i Fællesskaber. God fornøjelse. Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Flere i Fællesskabers logo

Nyhedsbrev: Marts 2025

Billede af krokus (spring) fra Pixabay
 
Solen får mere kraft - og hos mange af os betyder det, at håbet begynder at spire, og vi får mere energi
 
Den gode energi, bliver endnu stærkere, når vi deler, og derfor er vi glade for alle de gode arrangementer, der venter i FiF-regi i foråret, som vi håber, at I vil bakke op om.
 
Vi bliver klogere, når vi mødes på tværs af generationer! Og i dette forår zoomer vi ind på lige præcis dét møde. I denne forårshilsen kan I læse mere om tre forskellige møder mellem generationer blandt gode FiF-partnere. Vær OBS på den korte tilmeldingsfrist.
 
Udover tarteletfesterne i uge 17, glæder, vi os også meget til det kommende netværksmøde i Flere i Fællesskaber, hvor vi sammen med jer vil sætte fokus på nogle af alle de sucesseer, som Flere i Fællesskaber har givet os gennem de sidste fem år.
 
 
God læselyst!
 

FiF flytter hjemmefra: Vær med til festen 10. april 2025

billede af champagne i glas Guido Reimann from Pixabay
Vi tager det fine tøj på og serverer bobler.
 
1. maj 2025 overgår Flere i Fællesskaber fra projekt i sin nuværende form til fremadrettet at blive en tættere en del af den daglige drift i Silkeborg Kommune.
 
Vi ser tilbage på fem år med masser af gode erfaringer på tværs af partnerskabet. Disse vil vi gerne dele med jer. Ligesom vi gerne vil have jer med på rejsen ind i FiF 2.0.
 
Derfor inviterer vi nu til en festlig eftermiddag i Rådhusets Kantine 10. april. kl. 16.15-18.45.
 
Sæt kryds i kalenderen nu! Den endelig program er lige på trapperne, men I kan allerede nu tilmelde jer på flereifaellesskaber@silkeborg.dk.
 
 
 

Generationsmøder, spil og hygge

Billede af tidligere generationsmøde deltagere
Er du 60+ eller førtidspensionist? Så vil vi gerne invitere dig til spil og samtaler på tværs af generationer!
 
Det er gratis at være med – og vi serverer kaffe/the, saft og kage. 
 
🕙 TID: 20. marts kl. 10.00 - 11.30.
📍 STED: Marienlund Aktivitetscenter, Sanatorievej 40, Silkeborg
📞 TILMELDING: Marienlund.aktivitet@silkeborg.dk eller mobil 20 27 44 28 (send en SMS eller indtal en besked) Tilmeld dig senest 13. marts

PROGRAM:
🎶 Vi starter med en fællessang
🎲 Spil - fx kortspil, Mikado eller bordtennis
☕ Samtalecafé
🎶 Vi slutter med en fællessang Vi glæder os til at se dig!
 
Bag arrangementet står FGU Midtjylland, Flere i Fællesskaber og Silkeborg Kommune.
 
Arrangementet er anden gang FGU eleverne gæster Marienlund Café og Aktivitetscenter. Første gang var cirka 30 ældre med til en hyggelig formiddag med fællessang, lækker frokost, som bød på stegt sej og æblekage og ikke mindst gode grin og samtaler på tværs af alder og interesser.    
Eleverne fra Den Forberedende Grunduddannelse (FGU), havde planlagt de hyggelige timer - og eleverne havde med stort engagement lavet et sanghæfte til dagen med to nøje udvalgte sange som indrammede arrangementet. På bordene lå der også masse af ”samtalekort” med spørgsmål fra eleverne. Kortene kunne hjælpe snakken på vej og inspirere til emner, hvis ”small-talk” blev lidt svært. At dømme efter smil, livlige øjne og den ivrige snak omkring bordene gik samtalerne lystigt mellem generationerne.    
FGU og Marienlund Café og Aktivitetscenter er blevet så inspirerede af samarbejdet, at de planlægger at fortsætte generationsmøderne en gang månedligt. For som underviserne fra FGU Stinne og Else siger:
 
- Det er bare en fantastisk mulighed for vores elever at afprøve deres pædagogiske og kommunikative kompetencer sammen med ældre borgere. Derudover har mange af vores unge meget lidt kontakt med denne generation – og et sådan møde kan virkelig være med til at nedbryde grænser og fordomme generationer imellem. Nogle af vores unge blev for eksempel ret overraskede over, at selvom man er 80 + kan man sagtens stadig rejse og opleve verdenen.

- Mange unge på FGU kender også til oplevelsen af ensomhed og ved at deltage i disse arrangementer, kan de unge få øje på, at de ikke er alene med disse udfordringer og de får oplevelsen af at være med i et fællesskab
 
 

Tarteletfester pibler frem

Billede af to tarteletter
Flere i Fællesskaber inviterer igen til en uge fyldt med tarteletfester og socialt samvær i uge 17! Formålet med ugen er at sætte fokus på ensomhed og fællesskaber.

Der afholdes tarteletfester på tværs af hele Silkeborg Kommune i løbet af ugen👀

👉 Find alle nødvendige oplysninger om tid, sted og tilmelding her - der kommer løbende nye tarteletfester her.

Allerede nu kan du tilmelde dig til fællesspisning hos Røde Kors, Dybkær Kirke, Arena Midt i Kjellerup, Hinge-Nørskovlund Lokalråd, Marienlund Café og aktivitetscenter, Borgerkirken/gospelkoret 'Happy gospel', Stemmer på Tværs/Hus forbi samt Vinderslev Borgerforening/Vinderslev forsamlingshus 

Uanset om du er teenager, studerende, senior eller en børnefamilie, er der plads til dig ved vores bord! Lad os sammen sætte fokus på fællesskaber og nyde lækre tarteletter i godt selskab. 🌟👨‍👩‍👧‍👦

Tarteletterne er sponsoreret af bl.a. Logen SACRO Silkeborg. Vi takker meget for sponsoratet!

 

Samtalesalon på Silkeborg Højskole

Billede af flyer omkring samtalesalon
Vil du bruge en eftermiddag på at berige dig selv og andre?
 
Så vil vi gerne invitere dig til en spændende samtalesalon med overskriften ’Det gode liv i digitaliseringens tidsalder’. 
 
Til arrangementet kan du få en snak med Silkeborg Højskoles elever – og sammen kan I udvide horisonterne. 
 
Det er gratis at være med – og vi serverer kaffe/the, saft og kage. 
 
🕙TID: Fredag 28. marts kl. 13.00 - 15.00
📍 STED: Silkeborg Højskole, Platanvej 12, 8600 Silkeborg
📞 TILMELDING: flereifaellesskaber@silkeborg.dk - skriv ’Det gode liv’ i emnefeltet. Tilmeld dig senest 17. marts.
 
Vi glæder os til at se dig! 😊🎉
 

Hvordan har du det?

Billede af fysiske spørgeskemaer klar til udsendelse
DEFACTUM udsender i disse uger den nok vigtigste danske undersøgelse om sundhed og trivsel – sundhedsprofilundersøgelsen "Hvordan har du det?" – til ca. hver 20. dansker på 16 år og opefter. 

Er du udtrukket skal du vide, at det er ligesom når vi stemmer; hver eneste svar er vigtigt.
 
DEFACTUM indsamler ikke bare store mængder af data. De bruger dem rigtig meget! Til at udpege tendenser, identificere (oversete) målgrupper, rådgive, igangsætte indsatser – og belyse, hvordan vi har det.
 
Og som en del af det hele belyser de, hvordan det ser ud med ensomhed og fællesskaber nationalt og lokalt.
 

Spændende nyt initiativ - unge og ældre følges til aktiviteter i Silkeborg

Billede af proces
Fem unge fra Den Boligsociale Helhedsplan Silkeborg er i disse uger i gang med forberedelserne til et seks ugers aktivitetsforløb med fem seniorer. Sammen skal flokken på 10 deltage i forskellige aktiviteter målrettet dem.
 
Håbet er, at de ældre får øjnene op for de muligheder for fællesskaber, der findes rundt om i Silkeborg - samtidig med, at samtalerne på tværs af generationer kan give nye perspektiver på livet for både unge og ældre.
 
Endelig er det også en rigtig god mulighed til de unge mennesker for at få et lille indblik i ældreområdet. De unge er startet med et introforløb på SOSU-skolen, hvor de bl.a. øver sig i samtaler med ældre. Fra midten af marts og frem til slutningen af april mødes de unge og ældre én gang ugentligt til en aktivitet hos forskellige tilbud.
 
En kæmpe TAK skal lyde til frivillige fra Ældresagen Silkeborg, KFUM/KFUKs familiekor, Selvhjælp Silkeborg, Rosengårdcenteret, Marienlund Aktivitetscenter samt Idræt om Dagen for at stille op og give en forsmag på deres fællesskaber.
 

For ansatte i kommuner og regioner: FmE holder seminar om ensomhed

Billede af flyer omkring FmE arrangementet
Alt for mange mennesker føler sig ensomme. Når ensomheden bliver langvarig, kan det have store konsekvenser og føre til alvorlig mistrivsel og øget risiko for fysisk og psykisk sygdom og for tidlig død. Medarbejdere i kommuner og regioner har en helt central rolle i arbejdet med at nedbringe ensomhed på tværs og lokalt.

På seminaret med FmE vil I lære mere om:
  • Hvad vil det sige at være ensom?
  • Hvordan spotter man en ensom borger eller patient?
  • Hvad kan du gøre kommunalt og regionalt?
  • Og hvornår ved vi, om det, vi gør, virker?
Seminaret er for alle typer af fagprofessionelle i kommuner og regioner inden for alle sektorer. Arbejder du borgerrettet, og er du nysgerrig på at udvikle en basisviden om ensomhed, der kan integreres i dit arbejde, er dette seminar målrettet dig.
 
Deltagelse er gratis og for ansatte i kommuner og regioner. Der er et begrænset antal pladser, så husk at melde afbud eller giv din plads til en kollega. Ved udeblivelse er der et no-show gebyr på kr. 500. Tilgængeligt for alle.
 
Alle deltagere får et eksemplar af den Nationale Strategi og Handlingsplan mod Ensomhed. Der serveres kaffe/te og frugt samt noget sødt.
 
Dato: Tirsdag, 13. maj 2025, kl. 13.00 - kl. 16.30
 
Sted: Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, 7100, Vejle
 
Kontaktoplysninger: For mere information kontakt seniorkonsulent Tina Hammer på tlf. 2441 9189 eller på tina.hammer@modensomhed.dk.
 

Se eller gense webinar om besøgstjenester

Billede fyrværkeri lavet af Gerd Altmann fra Pixabay
4. marts afholdt Flere i Fællesskaber i samarbejde med Ensomme Gamles Værn og DEFACTUM webinar med titlen: Nærhed og brud i besøgsrelationer.
 
Her præsenterede Pernille Bülow Pedersen og Christine E. Swane fra Fonden Ensomme Gamles Værn resultaterne fra deres nye, kvalitative studie af besøgsværter og besøgsvenners møder, samvær og erfaringer.
 
Herefter fortalte Anne Friis Bo fra DEFACTUM om en igangværende national evaluering af besøgstjenester, som gennemføres sammen med Ældre Sagen og Røde Kors.
 
Studiet fra Ensomme Gamles Værn viser, at en relation mellem besøgsvært og besøgsven kan gå rigtigt godt og for nogle udvikle sig til et venskab eller en relation, der minder om nær familie. I andre tilfælde har besøgsvært og besøgsven sværere ved at finde fælles fodslag, og det ender for nogle i et brud.  
 
Du kan se eller gense alle pointerne fra webinaret her på Flere i Fællesskabers hjemmeside.