Sidste nyhedsbrev fra Flere i Fællesskaber, inden vi holder sommerferie 

 

I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om vores nye partner SIND UNGDOM, du kan få et kig ind i maskinrummet omkring forskningen, og ikke mindst kan du sammen med os glæde dig over lanceringen af den Nationale ensomhedsstrategi.

 

Skulle du kende nogen, der har interesse i at modtage vores nyhedsbreve, er du meget velkommen til videresende dette link til dem, så sørger vi for, at de fremadrettet også får mulighed for at følge med.

 

 

 

 

 

Starten af juni bød på en udvidelse , da SIND Ungdom blev en del af vores stærke partnerskab.

 

SIND Ungdom arbejder for, at ingen unge skal stå alene med psykisk sårbarhed og deres klubfællesskaber har det inkluderende fællesskab som omdrejningspunkt.

 

SIND Ungdoms værdisæt hænger således godt sammen med Flere i Fællesskabers mål om at afhjælpe ensomhed, og med SIND Ungdom som kompetent partner får vi nu mulighed for et endnu tættere samarbejde.

 

Sind Ungdom beskriver selv deres bidrag til partnerskabet således:

 

 

Hver mandag mødes frivillige og unge til SIND Ungdoms klubaften på Amaliegade 1B. I klubfællesskabet er alle unge i alderen 16-35 år velkomne uanset hvilke sårbarheder, vilkår eller udfordringer, de har med sig.  

 

Frederik har deltaget i SIND Ungdom Silkeborgs klubfællesskab siden det åbnede i 2014. Han har døjet med angstproblematikker og har tidligere oplevet meget isolation. Han har samtidig oplevet, at klubfællesskabet har givet ham utrolig meget.

 

Frederik fortæller:

   

- Det er et socialt rum, hvor der er plads til alle. Hvor der er plads til dybe samtaler, og der er plads til grin. Gråd er der ikke så meget af, men der ville være plads til det, hvis det var. Det er meget omfavnende! For mig er det også blevet et utrolig trygt rum. Hvis jeg har en dårlig dag, har jeg måske ikke så meget lyst til at tage ud. Men jeg kan komme ned i klubben - også selvom jeg har en rigtig dårlig dag. Så er jeg måske lidt mere stille, og der sker lidt mindre, men jeg føler mig stadig mødt, og der gives plads til, at jeg har en dårlig dag. Det betyder, jeg stadig får noget godt ud af dagen.

 

Frederik fortæller også, at klubfællesskabet har givet ham en større forståelse for andre og beskriver hvordan, man ubevidst er noget for nogen og sammen rummer hinanden.  

 

Der er altid plads til flere, hvis man har lyst til at deltage eller blive frivillig og være med at arrangere klubaftenerne!

Som livslang SIF-fan fik Camilla Jensen sidste år drømmejobbet som fan- og eventkoordinator i SIF.   Foruden arbejdet med alt det, der gør det sjovere at komme til fodbold i Silkeborg, fylder opgaven med CSR-initiativer mere og mere.

Partnerskabet med FIF har været en kæmpe inspirationskilde, der har bidraget til vise retningen for SIFs sociale strategi, hvor overskriften er: 'Ensomhed og fællesskaber'.

 

I august og september sætter Fællesskabsstafetten fokus på lokale fællesskaber, så flere hører om dem og kan få glæde af dem. Den årligt tilbagevendende Fællesskabsstafet skal være med til at sætte fokus på alle de fællesskaber, der findes rundt om i vores lokalsamfund i hele kommunen.

 

Det er fællesskaberne, der binder os sammen, og stafetten binder fællesskaberne sammen.

 

Stafetten starter i august, og skal bæres gennem hele kommunen indtil det hele slutter med en fejring af frivilligheden til Frivillig Fredag på Silkeborg Højskole 29. september.

 

Her er alle velkomne til at bære stafetten i mål fra kl 10.

 

Sidste år deltog over 40 forskellige fællesskaber, der bragte stafetten rundt på blandt andet cykel, gåben og kajak. Det var skoler, spejdere, motionsfællesskaber, bofællesskaber og cykelklubber, og mange andre fællesskaber, der gik en tur med stafetten.

 

I år er stafetten allerede inviteret med til lokaldyster, vandrefællesskaber, sommerfester og lokale byfester. For det enkelte fællesskab, der deltager i stafetten, betyder det, at de får øget lokal opmærksomhed på, hvem de er, og nye deltagere kan høre om dem.

 

At der kommer fokus på de helt lokale og nære fællesskaber, kan hjælpe flere ind i fællesskaber og ud af ensomhed.

 

Stafetten arrangeres af Frivilligcenter Silkeborg og Silkeborg Kommune i fællesskab. Borgmester Helle Gade bakker op om stafetten:

 

- Vi har brug for og er afhængige af fællesskaber. Stafetten bliver givet fra hånd til hånd og fra lokalområde til lokalområde. Det sender et vigtigt signal om samhørighed på tværs af kommunen. Det er vigtigt i en tid, hvor vi har brug for stærke fællesskaber.

 

Sportsklubber, spejdergrupper, børnehaver, skoleklasser, plejecentre, bosteder eller andre fællesskaber kan tilmelde sig ved at skrive til faellesskabsstafetten@frivilligcenter-silkeborg.dk

HUSRUM har i sidste måned modtaget HUSRUM 75.000kr fra Lions Club Theodora og -Silkeborg.

 

Det betyder, at de fortsat kan skabe nogle samlende aktiviteter, som løfter og styrker fællesskabet i HUSRUM.

HUSRUM vil gerne sige tusinde tak til dem, der støtter det gode formål og ønsker at samarbejde med HUSRUM i kampen mod ensomhed for unge i Silkeborg 🥰

 

HUSRUM vil samtidig gerne gøre opmærksom på, at de har åbent alle uger i sommerferien. Så kender I unge, der mangler et godt fællesskab, er det også i ferieperioden muligt at kontakte HUSRUM på Silkeborg@husrum.dk og aftale at kigge forbi.

 

Så er optagelserne til en film om tilbud til ældre godt i gang. Jyske Banks fotograf Alexander har bl.a. været en tur i skoven med mændene fra Mænds Mødesteder og fået nogle gode 'røverhistorier' i kassen.

 

Den 22. stillede besøgstjenestenetværket for Røde Kors Silkeborg op til interview og gav et indblik i, hvordan det er at være et besøgsvennepar. I næste uge går turen til Vards, hvor fotografen følger med i en af Ældre Sagens grupper, der gennem mange år har mødtes hver anden uge til fællesspisning, stolegymnastik og meget andet.

 

Endelig skal der laves optagelser fra Rosensgårdscentret, for at vise nogle af de mange aktiviteter centrets 2000 ældre kommer til hver uge.  

 

Efter sommerferien bliver de mange filmoptagelser klippet sammen til en lille film, som kan hentes på Flere i Fællesskabs hjemmeside.  

 

 

 

Mennesker, der deltager i tilbud og indsatser for at blive en del af fællesskaber og mindske ensomhed, er ikke ens. Deres vej frem mod deltagelse kan have mange former, og deres ønsker, præferencer og drømme ser forskellige ud.  

 

"Jeg ønsker mig en kæreste", "jeg ønsker mig flere venner", "jeg ønsker bare, at nogen opdager, hvis jeg ikke møder op", "jeg ønsker at hjælpe andre", "jeg ønsker mig en bedste ven", "det er jo bare fint at komme lidt ud". I vores fælles sprog taler vi om at mindske ensomhed, men for den enkelte bor ensomheden et bestemt sted.  

 

Så hvordan arbejder FiF forskerteam egentlig på at måle "hvad der virker", "hvor meget virker det", "hvem virker noget bedst for?" og "hvad bør vi gøre mere af i Silkeborg?" Hvordan sætter vi egentlig tal på de komplekse, trinvise, individuelle og sommetider langsomme forbedringer, som mennesker, der deltager i planlagte indsatser ofte – men ikke altid – opnår?  

 

Først og fremmest er vores eneste adgang til viden at spørge folk selv. Når vi taler om at "måle" og "kvantificere", bruger vi spørgeskemaer. Her anvender vi dels velafprøvede spørgsmål fra psykologien, som vi ved indfanger noget almen menneskeligt. Dels udarbejder vi nye spørgsmål, som passer til indsatsen og målgruppen.

 

Det sidste gør vi fx ved at bede deltagere, medarbejdere og frivillige i indsatserne formulere de succeser, vi skal måle på: "Hvad er egentlig succes for dig/vores brugere? Hvad sker der, når det går godt? Hvordan kommer det til syne, og hvordan italesætter deltagerne deres oplevelse af forbedring?  

 

Forskernes adgang til indsatsdeltagere går gennem vores samarbejdet med de personer, som har deltagerkontakten i hverdagen.

 

I Silkeborg er det fx lige nu koordinatorer og frivillige i ungeindsatsen HUSRUM, og Fællesskabsguiderne i Frivilligcenter Silkeborg, som påtager sig den ekstra opgave at varetage dataindsamling blandt de borgere, de komme i kontakt med.

 

I et nationalt projekt om besøgstjenester har de første 15 frivillige koordinatorer i Ældre Sagens og Røde Kors nu påtaget sig den opgave. Nogen beredvilligt, andre tøvende og prøvende.  

 

For det er ikke altid nemt – det skal anerkendes. Det kan forstyrre og kradse i den vigtige relation med det menneske, som har turde række ud og sige højt; "jeg er ensom og har brug for hjælp".

 

Det er en krævende balancegang. Men det kan også give, være meningsfuldt og lærerigt.

 

De involverede fortæller, at forskningssamarbejdet giver mulighed for refleksioner og forbedringer af egen praksis og det fx er spændende, hvordan ens bidrag kan få en plads i international forskning og bidrage til noget større.

 

Videre hører vi, at spørgsmålene nogen gange kan åbne op for dybere samtaler, og at deltagere oplever en stolthed ved at kunne hjælpe andre. Nogle deltagere oplever, at det at besvare spørgeskemaer er belastende, puster til angst, eller bare ikke giver mening. Og her er forskningens grundregel vigtig: Det er altid frivilligt, om man vil deltage!  

 

Til efteråret vil vi søsætte endnu flere dataindsamlinger.

 

Vi vil banke på døren til flere af Silkeborgs foreninger og initiativer med ønske om at gennemføre det, vi kalder en lærings- og udviklingsundersøgelse. Vi har allerede lavet aftaler med flere vigtige måltidsfællesskaber, som modtager besøg af forsker Julie Christiansen.

 

I korte træk vil vi indsamle spørgeskemadata blandt deltagerne og indgå i en dialog med indsatsaktørerne. Vi ønsker dermed at danne et patchwork af lokal viden om Silkeborgs rigdom af fællesskabsstøttende indsatser.

 

For et patchwork af tæt sammenvævede gode indsatser er netop, hvad der skal til, når ambitionen er at rykke et helt lokalsamfund fyldt med forskellige behov og ønsker hen mod målet om at mindske ensomhed i en hel kommune.